Invitation til klubudviklingsaften i Søsportens kajakafdeling

Kajakafdelingen i Solbjergsøsport har udviklet sig positivt gennem de seneste år. Det er fantastisk, og det ønsker vi, at den bliver ved med. Vi hører, at mange medlemmer også gør sig spændende tanker og kommer med forslag til, i hvilken retning klubben skal gå.

Derfor inviterer vi alle medlemmer i kajakafdelingen til at deltage i en klubudviklingsaften, hvor vi har inviteret udviklingskonsulent Dorthe Hansen fra DKF.

Det foregår mandag den 18. november 2013 kl. 17.30-21.00 i Fritidscentret (Solbjerg Hovedgade 90)

For at aftenen skal blive en succes er det vigtigt, at vi som medlemmer deltager og ”har noget på hjertet”. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre jer alle til at deltage, og gøre jer nogle overvejelser hjemmefra; især om punkterne ”Hvad er det vi vil?” og ”Hvad kan vi og hvordan gør vi det?” Har du ikke allerede gjort dig de store tanker, vil vi også meget gerne at du deltager og evt. lader dig inspirere af andres tanker/ønsker/drømme. 

Af hensyn til aftensmad m.m. skal du tilmelde dig pr. mail til Marianne senest søndag den 10. november 2013

PROGRAM 

17.30 -17.40

VELKOMST OG PRÆSENTATION

·         Velkomst v. Marianne

·         Dorthe fra DKF præsenterer sig selv og sin rolle i løbet af aftenen, samt aftenens program, og hvad der skal komme ud af den.

·         Oplæg v/Anne

17.40 -18.10

”HVAD ER GODT VED KLUBBEN”, plenum

·         Klubbens positive udvikling: Hvad er det vi er gode til, og hvad er det for elementer vi skal holde fast i, i arbejdet med lave så god en klub som muligt 

18.10 -18.40

”HVAD ER DET VI VIL”, plenum

·         Hvordan forvalter vi udviklingen? Hvad er det for en vej vi skal, og hvad er det for en klub I som medlemmer ønsker?  Skal vi være sociale eller konkurrere? Skal vi være en klub eller en ”forretning”? Skal vi ”konsolidere os” eller skal vi ”ekspandere”, og arbejde bevidst efter flere medlemmer og nye aktiviteter?

18.50 -20.10

AFTENSMAD + ”HVAD KAN VI OG HVORDAN GØR VI DET”, grupper

·         Med udgangspunkt i arbejdet før aftensmade, tematiseres de forslag og ideer, der kom frem. Herefter vælger vi os ind på det tema, vi gerne vil arbejde med, og går ud i grupper, hvor der arbejdes med de enkelte temaer.

·         Arbejdet må gerne være så konkret som muligt, så vi får noget, der umiddelbart kan omsættes til handling.

20.15 -20.45

SAMMENFATNING AF GRUPPERNES INDSTILLINGER, plenum

·         Grupperne fremlægger resultatet af deres arbejde

20.45-21.00

OPSAMLING OG AFRUNDING PÅ DAGEN

·         Vi samler op på dagen: Hvordan er den forløbet? Hvad har været godt og hvad har mindre godt? Hvilke erfaringer kan vi drage omkring arbejdsformen? Har du lyst til at deltage i en arbejdsgruppe for et eller flere projekter?

Vi glæder os til en spændende aften

Venlig hilsen
Leander, Anne og Marianne

4 comments

  • Jeg vil gerne deltage.

  • Marianne Østergaard

    Super, Peter. Vi ses

  • Anne Bøgh Fangel

    Thomas og jeg deltager begge. Anne

  • Marianne Østergaard

    Hej alle kajakroere
    Dorthe fra kajakforbundet er desværre sygemeldt og har ikke mulighed for at deltage på mandag som oprindeligt aftalt. Vi har dog valgt at holde fast i vores fastsatte klubudviklingsaften og følger det allerede udmeldte program.
    Har du ikke allerede tilmeldt dig, kan det stadig nås. Ellers bare mød op på selve dagen.
    Vi glæder os til at se rigtig mange af jer.
    Venlig hilsen
    Leander, Anne og Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *