Monthly Archives: august 2014

Jantex Gamma M pagaj

Hej

Leander lagde denne meddelelse på Facebook 20. august

—–

Jantex Gamma hvor er du???

Nu har den fjerde kajakist spurgt mig hvor den dejlige klubpahaj Jantex Gamma er… Jeg ved det virkelig ikke.

Personligt, så er jeg skuffet over at den har været væk i flere uger nu.

Og set ud fra bestyrelsens synspunkt så er det bare ikke godt nok…

SÅ er du i besidelse af pagajen SÅ hæng den venligst på plads igen.

—–

Keld

Børn på Søen – igen

Så er det på lørdag, den 23. august, at vi igen afholder et “Børn på Søen” arrangement. Det første arrangement før sommerferien var en stor succes, så vi har ikke tænkt os at lave meget om.

Programmet er nogenlunde det samme som sidst: Vi starter med fælles morgenmad i klubben kl. 9.30. Derefter er der lidt teori og måske en smule teknik hvorefter vi skal på søen. Vi slutter omkring middagstid.

Vi håber at se ligeså mange børn som sidste gang. Tilmeld dig selv og dine børn (husk at skrive alder) i en kommentar nedenfor eller send en mail til thomasfangel@gmail.com. Husk at vi forventer at forældrene hjælper til med det praktiske og tager med ud på søen.

 

Ungdomsudvalget

Martin, Rikke og Thomas

Kongeåkroen de luxe den 11.-12 oktober

Jeg har netop været i kontakt med Kongeåkroen vedrørende overnatning i dobbeltværelse samt 2 retters menu om aftenen og morgenbuffet næste morgen. De har 10 ledige værelser tilbage. De vil gerne have en hurtig tilbagemelding, da der er rift om værelserne. Han kunne ikke lige komme ind på sit system, men han mente, at det kommer til at koste ca. 800 kr pr næse. Pga tidsnød vil jeg gerne have en tilmelding fra evt. interesserede i dette tilbud omat sove på kroen senest onsdag i denne uge. Alternativt kan man sove i campinghytte på campingpladsen overfor, men blive bespist på kroen sammen med de andre. En campinghytte 6 personer koster 685 incl rengøring samt mad på kroen, som jeg ikke har pris på endnu. Jeg vil også gerne have en endelig tilmelding fra de af jer, som har tilkendegivet, at de gerne vil med, og om I vil sove på kroen. Når først vi har bestilt værelserne, kan vi ikke afbestille dem – så hænger vi på dem, fik jeg at vide.

Hilsen Karin