Monthly Archives: maj 2015

Midsommertur til Aarhusbugten med kajakklubben, Lørdag den 13. juni 2015 Kl. 8:30 – 16:30

Nu er tiden til at sætte et kryds i kalenderen og tilmelde sig midsommerturen. Vi kører til Norsminde, hvor kajakkerne sættes i vandet, og roer til Aarhus for at se ”Sculpter by Sea” fra vandsiden, spiser frokost et sted omkring Tangkrogen og roer tilbage langs kysten. Der er afgang fra Solbjerg Søsport kl. 9:00. Vi fordeler kajakker lørdag morgen, når vi mødes.

Vi mødes kl. 8:30 ved Solbjerg Søsport for at få kajakkerne på traileren.

Turlængde: 22 – 28 km.

Destination: Aarhus bugten

Mad og drikkevarer til eget forbrug medbringes.

Vi er tilbage ved Søsporten ca. kl. 16.

Tilmeldingfrist: 9. juni på mail til turlederen

Max antal deltagere: 10 pers + evt. kajakker på egne biler. Antallet af både begrænser deltagerantallet. Vi kan have 10 både på traileren, samt dem deltagerne kan have på deres egne biler.

Eventuel aflysning: Turen er afhængig vejret, derfor kan den aflyses senest kl. 22:00 aftenen før. I vil få besked via mail eller telefon, som oplyses ved tilmelding.

 

Vel mødt

Turleder Karin Rønhøj

Mobil: 23728371

E-mail: karin@ronhoj.dk

Tour de Gudenå 5. september 2015

Der er mulighed for tidlig tilmelding til Tour de Gudenå løbet (http://www.tourdegudenaa.dk/) og dermed sparer penge på gebyret. Ønsker man en T-shirt koster den 150 kr ekstra.

Hvis der allerede nu er nogen, der er sikre på, at de vil deltage, kan de med fordel tilmelde sig nu. Der er to turlængder, at vælge imellem: 73 km med start i Silkeborg kl. 10:00 og 42 km med start i Ans kl. 11:00. Af hensyn til planlægning af turen samt kajakfordeling, skal alle, der tilmelder sig løbet samtidig sende en mail til turlederen om tilmeldingen.

Sidste år var der et udbredt ønske om tidligt, at få at vide hvilken kajak man skulle ro i. Derfor vil der den 14. juni og igen den 2. august blive fordelt kajakker blandt de tilmeldte, jo tidligere man tilmelder sig, jo større er chancen for at få den kajak man ønsker at ro i.

Tilmeldingsfrister: Individuel tilmeldingsgebyr (eks. T-Shirt) og bemærk, at der er ingen fortrydelsesret:
– inden 1. juni = 400 kr
– inden 1. august = 500 kr
– senere = 600 kr

Oplys til turleder: Turlængden du er tilmeldt i, og hvilken kajak du gerne vil ro (3 kajakker i prioriteret rækkefølge). Ved evt. sammenfaldende ønsker vil der ved fordelingen af kajakker blive taget hensyn til alder og styrke.

Hjælpere: Vi skal bruge ca. 4 hjælpere til at køre biler, hjælpe til med kajakoverbæring og forplejning m.m. Sidste år havde vi nogle fantastiske hjælpere, hvilket vi ser frem til at få igen i år. Hjælperne er med til at gøre turen mulig for roerne. Hvis du har lyst til at deltage i Touren på denne måde, skal du sende en mail til turlederen.

Hilsen
Turleder Karin Rønhøj (e-mail: karin@ronhoj.dk)

Skjern Å turen 21. – 23. august

Hej

Det er nu tid til den endelige tilmelding til denne tur, da udlejeren skal have besked ca. 9. juni, hvormange vi bliver af hensyn til, at andre roer kan købe de evt. overskydende tilladelser, som vi har reserveret. Vi er 11 deltagere, og hvis I ingen ændreringer har, behøver I Ikke gøre yderlige, og jeres forhåndtilmelding er herefter bindende. Vi har stadig nogle få ledige pladser, så hvis der nogle, der har lyst til at deltage, er det tid til at tilmelde jer. Det koster 100 kr i tilladse, jeres tilmelding er bindende.

Vi roer ca. 36 km 1. dag, ca. 36 km 2. dag og ca.  10/30 km 3. dag. Det afhænger af, om vi roer til Skjern Havn eller Ringkøbing fjord.

Bindende tilmelding: 9. juni 2015

Hilsen Karin Rønhøj

Mail: karin@ronhoj.dk

INVITATION TIL HYGGEAFTEN 30. MAJ 2015 KL. 18.00

Hej alle i Solbjerg Søsport’s kajakafdeling.
Kom og mød nye og gamle kajak-venner til en aften med fælles-spisning og hygge. Vi bestiller lækker mad og sørger for drikkevarer til maden, for bare kr. 200,- pr. person, som betales til Leander på dagen. Arrangementet er for ALLE kajak-medlemmer af Solbjerg Søsport, samt deltagerne på årets instruktionskursus.
I forbindelse med årets instruktionskursus er vi på søen hele dagen og så håber vi at mange af klubbens øvrige medlemmer, har lyst til at komme ned og “hygge med os” fra kl. 18.00. Det bliver mega hyggeligt!
Det eneste du behøver at gøre er at tilmelde dig på nedenstående link:
Med venlig hilsen
Instruktørteamet

3 Børnekajakker lånt af Hadsund Roklub

Jeg har i dag været i Hadsund og hente 3 børnekajakker, som vi har lånt i forbindelse med opstart af B&U kajakholdet. De ligger p.t. inde på det bagerste dæk – der hvor “tyskeren” og en anden gammel kajak ligger. Det er 2 gule plastic kajakker og en lilla i glasfiber og der står Hadsund Roklub på dem alle 3. Da det er nogen vi har lånt er det indtil videre ikke tilladt at bruge de 3 kajaker til andet end roning i forbindelse med B&U holdet. Jeg taler med med bestyrelsen om en bedre placering til dem.

Hadsund Roklub er i øvrigt et ret vildt sted, som har en lille kajakafdeling og en meget stor roafdeling. De er lige ved at få lavet deres nye bro – til 600.000! Jeg så også deres fitness center, hvor der bl.a. stod 24 romaskiner!