Monthly Archives: april 2017

Der mangler remme i blå spand

Jeg kan se, at der mangler et betydeligt antal remme i den blå spand, som hører til vores kajaktrailer. Remmene skal være i spanden, da vi er afhængige af, at der er et komplet sæt remme, når vi skal på ture.

Så den eller dem der ikke har fået de manglende remme lagt på plads i spanden bedes sørge for at få det gjort hurtigst muligt, og hvis nogen er vidende om, at de er bortkommet, så skal de give besked til kajakchefen, så vi kan få anskaffet nye.

Kajakreparation

De to Escaper (Nr. 35 og 36) har fået repareret slør i roret.
Den nye brugte Coast Runner har fået:
• Nr 9 og “Solbjerg Søsport” mærkat monteret
• Fiberskade udbedret på næsen og kølen
• Rorrøret skiftet, da det var korroderet uhjælpeligt fast til rorpinden

René er i øvrigt godt i gang med at reparere den gamle Makker toer. Det er en større omgang at få fremstillet og fastgjort forstærkninger til fodbrædderne, og få lavet nye fodbrædder.

Sensommertur

Lørdag den 5. august har vi planlagt en 1-heldagstur i kajakken. det er endnu ikke bestemt, hvor turen helt præcist går hen, men Silkeborgsøerne er et godt bud. Der vil komme nærmere information senere vedrørende turen og tilmelding.

Følgende sociale ture er planlagt for 2017:

Pinsetur: 2. – 5. juni

Sensommertur: 5. august

Løvfaldstur: 30. september

Mvh Karin Rønhøj