Author Archives: Erik Rønhøj

Kajakreparation

Siden 2017-10-17 er følgende skader repareret, så nu er der ved at være ryddet op i kajak-reparationerne og klar til 2018 sæsonen.

Nr. 9 Næse repareret med ren epoxy

Nr. 31 Næse repareret med ren epoxy igen igen

Nr. 49 Stødskade agter repareret med hvid gelcoat spartel

Nr. 37 Slidskade ved fodstøtte forstærket med glasfiber og epoxy under fodstøtte

Nr. 49 Slidskade ved fodstøtte forstærket med glasfiber og epoxy under fodstøtte, og skift til tykkere dimension af 4 rustfrie bolte, som holder alu-profil-skinner til fodstøtte, da bolthovederne var slidt igennem alu-profilen.

Nr. 35 Slidskade ved fodstøtte forstærket med glasfiber og epoxy under fodstøtte

Nr. 42 har fået repareret skader i næsen og bagerst på underkanten bag roret med gelcoat.

Nr. 50 har fået lappet flere skader ved kanterne og på dækket med epoxy.

Nr. 39, som er vores sidst-ankomne kajak, har fået repareret større stød-skade i næsen med klar epoxy. Den mangler at få monteret beskyttelsesbånd på dæksiderne, hvor den rammes af pagajen, og kap-sæde mangler at blive monteret. Endvidere mangler der opdrift i næsen, så den ikke kan synke.

Nr. 38 har fået monteret beskyttelsesbånd på dæksiderne. Kap-sæde mangler at blive monteret.

 

I ønskes en god sæson 2018

Kajakreparation – Makker Nr 70

Så er vores ældre dobbeltkajak “Makker”, som har fået nr. 70, repareret og klar til brug. Så I opfordres til at vænne jer til den nu, hvor vandet er lunt.

Der er lavet aluminiumsforstærkninger på holdere til fodstøtterne for og bag, samt nye fodbrædder. Det har været en længere og ret bøvlet proces, hvor René har trukket det store læs.

Der mangler remme i blå spand

Jeg kan se, at der mangler et betydeligt antal remme i den blå spand, som hører til vores kajaktrailer. Remmene skal være i spanden, da vi er afhængige af, at der er et komplet sæt remme, når vi skal på ture.

Så den eller dem der ikke har fået de manglende remme lagt på plads i spanden bedes sørge for at få det gjort hurtigst muligt, og hvis nogen er vidende om, at de er bortkommet, så skal de give besked til kajakchefen, så vi kan få anskaffet nye.

Kajakreparation

De to Escaper (Nr. 35 og 36) har fået repareret slør i roret.
Den nye brugte Coast Runner har fået:
• Nr 9 og “Solbjerg Søsport” mærkat monteret
• Fiberskade udbedret på næsen og kølen
• Rorrøret skiftet, da det var korroderet uhjælpeligt fast til rorpinden

René er i øvrigt godt i gang med at reparere den gamle Makker toer. Det er en større omgang at få fremstillet og fastgjort forstærkninger til fodbrædderne, og få lavet nye fodbrædder.

Kajakreparation, JanTex pagaj, m.m.

Kajak nr. 30 (hvide Spica) har nu fået repareret en slagskade helt bagerst på underkanten. Skaden kunne passe med at kajakken er tabt på et cementunderlag.

Der stod en JanTex Gamma S pagaj med en rød tape-ring udenfor klubben da jeg kom her til morgen. Jeg har lagt den ind i reolen for private pagajer.

I øvrigt var der tænd lys i klubben, men værre var, at der ikke var lukket for vandet til vandslangen. Det sker ret ofte, at der ikke er lukket for vandet, når vi kommer. Det er lidt vigtigt at det huskes, for en haveslange tåler dårligt at stå med konstant tryk i længere tid. Før eller siden så skriden slangen ud af en af samlingerne og så fosser vandet ud, indtil næste person kommer i klubben. Det sikreste er at den person, som hænger slangen op, også samtidigt sørger for at lukke for vandet.

Udenfor lå der en optimistjolle ved enden af rampen og der lå smadret glas på klargøringsarealet, så det kunne tyde på, at der har være gæster om aftenen, som har taget sig nogle friheder. Henry og jeg lagde jollen over på pælene ind mod naboen.

Kajakrepartionsstatus

CoastRunneren (nr. 31) er nu repareret og klar til brug igen (jeg lægger kajakken på plads senest på onsdag).

1) Næsen er repareret igen.
2) Rorrør fastgjort indvendigt med Tec7 og revner udvendigt slebet og lukket med epoxy og gelcoat, og ror genmonteret med syntetisk fedt på akslen.
3) Slagbånd afmonteret i venstre side, 75 cm revne mellem over- og underdel af skroget limet med hvid Tec7, og slagbånd genmonteret med kontaktlim.

#31 klar til Gelcoat #31 med hel "næse"#31 75 cm revne ved skrogsamling#31 skrog limet #31 klargjort til epoxy ved rorrør

Kajakken skulle gerne være tæt nu, så giv mig lige besked, hvis den fortsat tager vand ind.

 

Kajakreparationsstatus

Så har nr. 36 fået et nyt ror. Det gamle kunne ikke fås mere, så der er nu monteret samme ror som på Spika’erne. Materialepris 588 DKK.

Nr. 43 havde haft et så stort pres på roret, at det var bøjet og dermed ikke kunne gå fri af bunden på kajakken. Roret er nu bøjet fri af bunden igen, og den behandling tåler den nok ikke ret mange gange.

Nr. 49 har fået skottet limet, så skulle det gerne være tæt igen. Endvidere var dækslet meldt bortkommet. Det fandt jeg i kajak nr. 29, hvor der var to dæksler. Jeg fik naturligvis startet i den “forkerte” end og havde næsten alle kajakkerne ude inden jeg fandt det.

Jeg vil lige minde om, at det er den person, som lægger kajakken op plads, der har ansvaret for:

  • at den rengjort
  • at den er tørret (også bag skottet)
  • at sæder, som sidder direkte i bunden af kajakken, er afmonteret
  • at evt. dæksel til lukkede rum er afmonteret
  • at den er tømt for fremmede genstande
  • at alle dele, som hører til kajakken, er i den (sæde, dæksel, fingerskruer, skiver, fodspark)
  • husk i øvrigt at sæder og dæksler hører til den specifikke kajak og de må ikke ombyttes. Derfor er de også mærket med kajakkens nummer (nogle er dog vanskelige at læse, da nummeret er skrevet med sort tuch på sort baggrund)

Kajakkerne kommer på plads klubben i morgen, efter at vi har været på tur fra Nordsmind til Tangkrogen.

 

« Older Entries