Category Archives: Ikke kategoriseret

Kajak-kursus lørdag d. 26/5-18

Hejsa alle kajak-venner,

Lørdag d. 26/5-18 afholder vi instruktion for årets hold fra kl. 9.00 – 18.00.

Det betyder at 17 af klubbens kajakker er optaget, samt selvfølgelig et lignende antal pagajer og veste.

Der er kajakker i overskud, så du kan godt komme på søen i dette tidsrum, men du må forvente et stærkt reduceret udvalg at vælge imellem 😉

Fra kl. 16.00 og indtil aften hygger vi med kursister og familier ved Søsporten, hvor vi benytter klubbens grill m.m.

På forhånd tak for jeres forståelse og hensyn :-)

Med venlig hilsen

Instruktørteamet for senior-kajak

Kenneth, Morten, Bo og Anders 

 

Kajakreparation

Siden 2017-10-17 er følgende skader repareret, så nu er der ved at være ryddet op i kajak-reparationerne og klar til 2018 sæsonen.

Nr. 9 Næse repareret med ren epoxy

Nr. 31 Næse repareret med ren epoxy igen igen

Nr. 49 Stødskade agter repareret med hvid gelcoat spartel

Nr. 37 Slidskade ved fodstøtte forstærket med glasfiber og epoxy under fodstøtte

Nr. 49 Slidskade ved fodstøtte forstærket med glasfiber og epoxy under fodstøtte, og skift til tykkere dimension af 4 rustfrie bolte, som holder alu-profil-skinner til fodstøtte, da bolthovederne var slidt igennem alu-profilen.

Nr. 35 Slidskade ved fodstøtte forstærket med glasfiber og epoxy under fodstøtte

Nr. 42 har fået repareret skader i næsen og bagerst på underkanten bag roret med gelcoat.

Nr. 50 har fået lappet flere skader ved kanterne og på dækket med epoxy.

Nr. 39, som er vores sidst-ankomne kajak, har fået repareret større stød-skade i næsen med klar epoxy. Den mangler at få monteret beskyttelsesbånd på dæksiderne, hvor den rammes af pagajen, og kap-sæde mangler at blive monteret. Endvidere mangler der opdrift i næsen, så den ikke kan synke.

Nr. 38 har fået monteret beskyttelsesbånd på dæksiderne. Kap-sæde mangler at blive monteret.

 

I ønskes en god sæson 2018

Kajakreparation – Makker Nr 70

Så er vores ældre dobbeltkajak “Makker”, som har fået nr. 70, repareret og klar til brug. Så I opfordres til at vænne jer til den nu, hvor vandet er lunt.

Der er lavet aluminiumsforstærkninger på holdere til fodstøtterne for og bag, samt nye fodbrædder. Det har været en længere og ret bøvlet proces, hvor René har trukket det store læs.

Tour de Gudenå 2017

Tilmelding til årets Tour de Gudenå lørdag d. 9 september 2017 er startet. Distancerne er på hhv. 42 km fra Ans til Randers eller 73 km fra Silkeborg til Randers. Tilmeldingen foregår klubvis. Information om løbet kan findes på hjemmesiden www.tourdegudenaa.dk.

Tilmelding inden d. 1 juni koster 400 kr + evt. 150 kr til en Craft t-shirt.

Tilmelding inden d. 1 august koster 500 kr + evt 150 kr til en Craft t-shirt.

Christine har aftalt med Bo Westergaard, at hun tager sig af tilmelding. Har du lyst til at deltage og ønsker at blive tilmeldt inden d. 1 juni skal du skrive en mail til pagh_alm@hotmail.com eller SMS til 21748996 med navn, alder, ønsket distance og størrelse på t-shirt (hvis denne ønskes) senest fredag d. 26 maj samt overføre tilmeldingsgebyr og betaling for evt. t-shirt på mobilpay til tlf: 21748996. Tilmelding inden d. 1 august gøres på samme måde senest mandag d. 24 juli.

Mht fordelingen af kajakker foreslår Christine, at alle årets deltagere mødes i klubhuset søndag d. 13 august kl. 17 for at aftale dette. Så kan vi også i fællesskab aftale de praktiske ting omkring kørsel osv.

Er der spørgsmål til Tour de Gudenå kan der findes mange oplysninger på hjemmesiden, derudover er der flere i klubben, som har deltaget de sidste år (Anders Skovholm, Kenneth Kronow, Bo Westergaard, Karin Rønhøj, Morten Rask, Klaus Pagh Almtoft, Christine Almtoft, Marianne Østergaard Jensen, Leander, Morten LH, Ashok Pramanik, Jacob Bundgaard mfl), så de kan også spørges:-).

Er der kursister fra årets hold, som har lyst at være med, kan det lade sig gøre. Instruktørerne har alle været med, så spørg endelig dem til råds, hvis I har lyst at være med.

Der mangler remme i blå spand

Jeg kan se, at der mangler et betydeligt antal remme i den blå spand, som hører til vores kajaktrailer. Remmene skal være i spanden, da vi er afhængige af, at der er et komplet sæt remme, når vi skal på ture.

Så den eller dem der ikke har fået de manglende remme lagt på plads i spanden bedes sørge for at få det gjort hurtigst muligt, og hvis nogen er vidende om, at de er bortkommet, så skal de give besked til kajakchefen, så vi kan få anskaffet nye.

Kajakreparation

De to Escaper (Nr. 35 og 36) har fået repareret slør i roret.
Den nye brugte Coast Runner har fået:
• Nr 9 og “Solbjerg Søsport” mærkat monteret
• Fiberskade udbedret på næsen og kølen
• Rorrøret skiftet, da det var korroderet uhjælpeligt fast til rorpinden

René er i øvrigt godt i gang med at reparere den gamle Makker toer. Det er en større omgang at få fremstillet og fastgjort forstærkninger til fodbrædderne, og få lavet nye fodbrædder.

« Older Entries